Denne afhandling omhandler en akustisk-fonetisk undersøgelse af de ændringer i stemmekvaliteten der forekommer i forbindelse med stød. Indledningsvis gives en gennemgang af de væsentligste nyere instrumentalfonetiske undersøgelser af stød. Der foreligger en betydelig base af akustiske og artikulatoriske/ fysiologiske data om stød, men da realisationen af stød er præget af stor variation, er det er ikke entydigt fastslået hvordan stød skal beskrives fonetisk. Det mest robuste træk ved stød er et dyk eller fald i intensitet som kan kobles til glottal indsnævring. Prototypiske stød er desuden karakteriseret ved en iøjnefaldende fase med uregelmæssige stemmelæbesvingninger der kan betegnes som (en slags) knirk. I nyere fremstillinger er dette træk blevet brugt definerende: Stød er (en slags) knirk. Imidlertid er knirk ikke entydigt knyttet til stød: Det er velkendt at distinkte og tydelige stød kan realiseres uden uregelmæssige stemmelæbesvingninger, og uregelmæssige stemmelæbesvingninger forekommer ofte uden at det har nogen sammenhæng med stød. Forekomsten af uregelmæssige stemmelæbesvingninger er altså hverken tilstrækkelig eller nødvendig for realisationen af stød. I afhandlingen foreslås en model for stød som kan forklare den labile tilstedeværelse af uregelmæssige stemmelæbesvingninger i stød. Hypotesen er at stød skal ses om et dynamisk stemmekvalitetsforløb der indebærer en (passende stor) ændring af stemmekvaliteten i retning af en mere komprimeret, eventuelt knirket, stemme som udfolder sig inden for et passende (kort) tidsrum. Med henblik på at teste den opstillede hypotese udvikles en metodik der kombinerer en række akustiske analyser der kan belyse de forventede ændringer i stemmekvalitet. Hypotesen afprøves med den udviklede metode på oplæst materiale, dvs. laboratorietale, fra en enkelt informant. Undersøgelsen viser at ændringer i stemmekvaliteten kan forløbe på en måde der er i modstrid med den opstillede hypotese, idet kompressionen ikke nødvendigvis er højest der hvor de uregelmæssige svingninger forekommer. Dermed udfordres også de bagvedliggende modeller for stemmekildens funktion idet forekomsten af uregelmæssige stemmelæbesvingninger antages at være en konsekvens af stigende kompression. Videre analyser af målingerne afslører en polarisering i resultaterne som indikerer at stød kan realiseres på endnu to forskellige måder der begge indebærer uregelmæssige svingninger: én hvor kompressionen vurderes til at være højest sammenfaldende med eller meget nær den fase hvor de uregelmæssige stemmelæbesvingninger forekommer, og en anden måde hvor kompressionen vurderes til at være højest noget før de uregelmæssige stemmelæbesvingninger forekommer. Det henstår til fremtidig undersøgelse at afklare om de to stødtyper kan genfindes i et større materiale og i givet fald undersøge distributionen af de to typer.