Dansk i Nordamerika

Først USA og senere Canada har været de primære mål for den store udvandringsbølge fra Danmark fra midten af det 19. århundrede og frem til efter Anden Verdenskrig, især i masseemigrationens tid mellem 1880 og 1930. Det anslås, at ca. 140.000 danskere udvandrede til USA mellem 1900 og 1930. Generelt tilpassede de danske udvandrere sig hurtigt det amerikanske samfund: Med forholdsvis få undtagelser bosatte de sig ikke i deciderede danske kolonier, men flyttede efter de muligheder for arbejde og land, der bød sig til. Dertil kom, at den danske udvandring til Nordamerika i høj grad omfattede ugifte yngre personer, og at antallet af ugifte mænd dominerede. Hverken mændene eller kvinderne var i nogen særlig stor udstrækning tilbøjelige til at gifte sig med andre danske udvandrere eller disses efterkommere. Konsekvensen for sproget har været, at de danske udvandrere og deres efterkommere forholdsvis hurtigt ophørte med at bruge dansk som dagligsprog.

Optagelser

Danske Stemmer-projektet har optagelser af 230 danske udvandrere og deres efterkommere fra USA og Canada. Optagelserne stammer til dels fra danske bosættelser i USA og Canada, fx Lake Norden, Lake Preston, Arlington, Viborg (South Dakota), Blair (Nebraska), Solvang (Californien) og New Denmark (New Brunswick, Canada). Talerne er født mellem 1870 og 1940, de er udvandret af forskellige grunde, og de har bosat sig i det nye land under forskellige livsbetingelser. Talerne repræsenterer altså vidt forskellige biografier, hvilket også fremgår af optagelserne. 

Institution: Jan Heegård Petersen (University of Copenhagen), Karoline Kühl (Europa-Universität Flensburg), Anna Sofie Hartling (Dansk Sprognævn).