Resultater

Danske Stemmer-projektet som startede i sommeren 2014, er langtfra afsluttet (projektet slutter officielt til sommer 2018, men vi har data og interesse nok til at fortsætte i mange år). Vi kan dog på basis af vores undersøgelser konstatere, at det danske sprog har udviklet sig forskelligt i Nordamerika og Argentina, og at argentinadansk og nordamerikadansk selvfølgelig adskiller sig fra danmarksdansk. Se projektets publikationer for videnskabelige resultater.

Dansk i Nordamerika og Argentina: Hurtigt og langsomt sprogskift

De følgende konstateringer tager udgangspunkt i de udvandrere, der forlod Danmark mellem ca. 1860 og 1950, og deres efterkommere. De er baseret på analyser af vores data, vores indtryk på feltarbejdet i Argentina og litteratur om emnet.

Mens dansk i USA og Canada typisk er blevet opgivet i 1. eller senest 2. amerikanskfødte generation, er det danske sprog i Argentina blevet overleveret indtil 4. og en sjælden gang til 5. generation, og det tales den dag i dag. Men også det danske sprog i Argentina er højst sandsynligt på vej til at forsvinde med næste generation. Grundene er mange: Den danskargentinske gruppe er ikke længere så lukket som tidligere, og gennem ægteskaberne og venskaberne med ikke-dansktalende bliver det danske sprog mindre relevant. Som en af vores yngre danskargentinske informanter, som er opvokset med dansk, indtil han kom i skole, siger: ”Jeg ved ikke, hvor godt mine jævnaldrende taler dansk. Vi snakker jo spansk indbyrdes.” Desuden er engelsk som internationalt fremmedsprog en stærk konkurrent til dansk.

Generelt kan vi ud fra vores data sige, at dansk i Argentina og dansk i Nordamerika viser typiske træk af mindretalssprog (eller arvesprog): De bruges eller blev brugt inden for visse sproglige domæner (hjemmet, kirken, måske skolen), og evnen til at udtrykke sig på dansk om andre emner (fx arbejde, politik) er mere usikker. Til den typiske fortælling hører også, at dansk beherskes mundtligt, men ikke på skrift, og at de ældste børn i en familie er bedst til dansk, mens de yngre børn ikke lærer det så godt.

Om argentinadansk og nordamerikadansk

Det danske sprog i Argentina og Nordamerika adskiller sig fra danmarksdansk mest på grund af indflydelse fra engelsk og spansk. Således bruges mange spanske og engelske diskursord (fx ’well’, ’bueno’, ’este’) i ellers dansk tale, og der forekommer også en del kodeskift (fx ’Da jeg gik i secundario...’, ’Vi skulle spare enough penge til at skynde os hjem igen’). Derudover er der nogle forhold, som kun findes i værtslandet og som det derfor kan være svært at finde et dansk begreb til, fx argentinsk ’el campo’ (på landet, opland, mark), som i argentinadansk kan betegnes som ’campen’ eller ’jorden’.  Også ordstillingen kan forandres på grund af indflydelse fra det omgivende sprog, fx amerikadansk ’Og part af tiden jeg boede i den østlige part’.  Læs mere om argentinadansk og amerikadansk i vores publikationer.

Det er ofte blevet rapporteret, at udvandrere bevarer dialekttræk, som for længst er forsvundet i hjemlandet. Men selvom vi både i vores nordamerikanske og argentinske data finder rester af dansk dialekt, så kan man ikke sige, at det er en gammeldags form for dialekt, man støder på i vores data. Det et heller ikke åbenlyst at betragte det talte dansk i Nordamerika og Argentina som gammelt dansk, selvom visse nyere udviklinger i moderne dansk i Danmark naturligvis ikke har fundet sted. Inden for ordforrådet kan man dog i det argentinadanske støde på ældre udtryksmåder, fx ’isskab’ for ’køleskab’ eller ’skidtspand’ for ’skraldespand’.