Om projektet

Forskningsprojektet ’Danske Stemmer i USA og Argentina’ (Københavns Universitet, 2014–2018) er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, af Carlsbergfondet som et Semper Ardens-projekt, af Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og af Nordisk Forskningsinstitut. Vi takker for den generøse økonomiske støtte.

Projektets mål er at kortlægge det danske sprog, som det tales i dag i Argentina af efterkommerne af danske udvandrere, og som det taltes i Nordamerika af masseemigrationens udvandrere og deres efterkommere.

Projektet har siden sommeren 2014 etableret en stor database af dansk talesprog fra Argentina, Canada og USA optaget mellem 1963 og 2015. Databasen indeholder optagelser af ca. 300 talere født mellem 1870 og 1971 (læs mere om Corpus of American Danish). På baggrund af dette datamateriale vil vi dokumentere, hvordan det danske sprog forandrede sig, da det flyttede hjemmefra. Hvordan har dansk udviklet sig i Nord- og Sydamerika, og hvad er forskellene til hjemlandets sprog?

I masseemigrations tid før første verdenskrig var USA og Argentina de primære mål for dansk udvandring. Senere, efter anden verdenskrig, blev Canada et yndet mål. Landene har budt udvandrerne på meget forskellige levebetingelser, og udvandrerne er kommet med forskellige mål: Faktorer som forskellige bosættelsesmønstre, tendenser til at gifte sig inden for den danske gruppe, samling omkring dansk kirke og dansk foreningsliv har været bestemmende for, om det danske sprog er blevet opretholdt i mere end én generation. Læs mere om udvandrerne og deres sprog i Nordamerika og i Argentina. Under alle omstændigheder har det danske sprog forandret sig under indflydelse af de samfundsmæssigt dominerende sprog engelsk og spansk. Vi er interesseret i at se, om det gør en forskel, om dansk har været i kontakt med et genetisk og typologisk nært beslægtet germansk sprog (engelsk) eller et romansk sprog (spansk). Se projektets publikationer.

'Danske Stemmer i USA og Argentina' har sine teoretiske udgangspunkter i og bidrager samtidig til sociolingvistik, kontaktlingvistik, sprogsociologi og migrationsforskning.